Home

Søgeord

Amsterdam-traktaten

Amsterdam-traktaten blev undertegnet den 2. oktober 1997 og trådte i kraft den 1. maj 1999. Den ændrer Maastricht-traktaten navnlig med henblik på den forestående udvidelse af Den Europæiske Union. Den indfører bl.a. en fleksibilitetsklausul, som på visse betingelser giver mulighed for at iværksætte tættere samarbejde mellem visse medlemsstater; den overfører en del af områderne fra tredje søjle til første søjle (fællesskabssøjlen) navnlig vedrørende fri bevægelighed for personer. Den iværksætter en fælles beskæftigelsespolitik, fastsætter princippet om borgernes adgang til institutionernes dokumenter, øger brugen af proceduren med fælles beslutningstagning og øger antallet af de tilfælde, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Se:

Søjlerne i Den Europæiske Union

Tilbage til søgeordene