Home

Søgeord

Uddybning/integration

Ved uddybning forstås tiltag, der knytter medlemsstaterne tættere sammen ved at konsolidere og udvikle det, der forener dem (man taler også ofte om integration); toldunionen, fællesmarkedet og de dertil knyttede politikker og nu euroområdet er en del af denne dynamik. Uddybning har ofte været præsenteret som en forudsætning for udvidelsen.

Se:

Udvidelsen

Udvidelse

Det Europæiske Fællesskab har oplevet fire bølger af tiltrædelser, hvor 9 lande har sluttet sig til de seks oprindelige medlemsstater, Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene. Der er tale om følgende:

    · 1973 - Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige

    · 1981 - Grækenland

    · 1986 - Spanien og Portugal

    · 1995 - Østrig, Finland og Sverige.

For at blive medlem af Den Europæiske Union skal et kandidatland opfylde en række kriterier, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i København i 1993 (Københavnskriterierne).

Den kommende bølge af tiltrædelser bør ledsages af en reform af institutionerne for at sikre, at Den Europæiske Union vil kunne fungere effektivt med et markant større antal medlemmer.

Udvidet kvalificeret flertal

Tanken om at anvende udvidet kvalificeret flertal er affødt af, at nogle medlemsstater er overbevist om, at reglen om enstemmighed ofte vil føre til en lammelse af en udvidet Union. Derfor kan enstemmighed i visse tilfælde erstattes af udvidet kvalificeret flertal, der ligger over den normale tærskel på 71% af stemmerne, der normalt udgør flertalsafgørelse.

Se:

Enstemmighed
Kvalificeret flertal

Unionens status som juridisk person

Spørgsmålet, om Den Europæiske Union er en juridisk person eller ej, er især vigtigt i forbindelse med indgåelsen af traktater eller ved tiltrædelse af internationale organisationer . Rent faktisk har Unionen, der omfatter tre forskellige fællesskaber, der hver især er juridiske personer (nemlig Det Europæiske Fællesskab, EKSF og Euratom), samt to mellemstatslige sektorer (den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt politisamarbejde og retlige samarbejde), ikke eksplicit status som juridisk person. Ikke desto mindre giver artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Union mulighed for aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande, hvilket kan opfattes som, at den implicit gives international rets- og handleevne.

Se:

Fælles institutionel ramme
Fællesskabsretligt og mellemstatsligt samarbejde
Søjlerne i Den Europæiske Union

Unionsborgerskab

Enhver, der har statsborgerskab i en medlemsstat, anses automatisk for unionsborger. Unionsborgerskabet giver følgende fire specifikke rettigheder:

    · ret til frit at færdes og tage ophold overalt i Unionen

    · valgret og valgbarhed ved kommunalvalg og Europa-Parlamentsvalg i den medlemsstat, hvor man har bopæl

    · diplomatisk og konsulær beskyttelse hos andre medlemsstaters repræsentationer i et tredjeland, såfremt ens hjemland ikke er repræsenteret på stedet

    · ret til at indgive andragender og klage til den europæiske ombudsmand.

Det er vigtigt at bemærke, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet for, men supplerer det nationale statsborgerskab.

Tilbage til søgeordene