Home

Søgeord

EF-Domstolen

EF-Domstolen består af femten dommere, bistået af ni generaladvokater, der udnævnes for seks år ad gangen efter fælles overenskomst mellem medlemsstaterne. Domstolen har to hovedfunktioner. Den skal:

    · kontrollere, at EU-institutionernes og medlemsstaternes handlinger er i overensstemmelse med traktaterne, og

    · på anmodning af de nationale domstole udtale sig om fortolkningen eller gyldigheden af fællesskabsrettens bestemmelser.

Domstolen bistås af Retten i Første Instans, der blev oprettet i 1989 og især tager sig af administrative tvistemål i EU's institutioner og tvistemål som følge af EU's konkurrenceregler.

Enstemmighed

For de afgørelser, der træffes i Rådet, betyder enstemmighed, at de medlemsstater, der stemmer, skal være enige, og at andre medlemsstater, der afholder sig fra at stemme, ikke kan hindre enstemmighed. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed generelt for så vidt angår den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (den såkaldte "anden søjle") og politikken for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (den såkaldte "tredje søjle"), men også hvad angår fiskale og kulturelle

bestemmelser (første søjle).

Se:

Fællesskabsretligt og mellemstatsligt samarbejde
Kvalificeret flertal
Rådet for Den Europæiske Union
Søjlerne i traktaten om Den Europæiske Union

EU-formandskabet (skiftende formandskaber)

EU-formandskabet går på skift mellem medlemsstaterne for et halvt år ad gangen. At varetage formandskabet er en pligt og et bidrag, hver af medlemsstaterne yder til Den Europæiske Union. I øjeblikket går der 7½ år mellem hver gang, en medlemsstat har formandskabet.

Europa à la carte

"Europa à la carte" betegner ligesom "Europa med variabel geometri" en integrationsmodel med forskellige grader af integration. Medlemsstaterne kan som fra et spisekort vælge, hvilke politiske områder de ønsker at deltage i, mens de kun opretholder et begrænset antal fælles mål.

Se:

Forstærket samarbejde
Fælles institutionel ramme
Kernelandene

Europa i flere hastigheder

"Europa i flere hastigheder" dækker over det samme begreb som "Europa med variabel geometri", men lægger op til, at de medlemsstater, der i første omgang har valgt ikke at slutte sig til de stater, der arbejder for videregående integration, med tiden kan gøre det.

Se:

Forstærket samarbejde
Fælles institutionel ramme
Kernelandene

Europa med variabel geometri

Bag dette udtryk ligger en integrationsform, hvor man anerkender, at der er forskelle mellem en gruppe stater, der ønsker at øge integrationen, og andre stater, der enten ikke ønsker eller ikke er i stand til at indgå i en videre integration.

Se:

Forstærket samarbejde
Fælles institutionel ramme
Kernelandene

Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen er en EU-institution med initiativret, udøvelses-, forvaltnings- og kontrolbeføjelser. Den varetager de fælles interesser.

Kommissionen er et kollegium, der består af 20 uafhængige medlemmer (2 medlemmer fra henholdsvis Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige og 1 medlem fra hvert af de andre lande), heraf én formand og to næstformænd. Kommissionen udnævnes efter fælles overenskomst af medlemsstaterne for en 5-årig periode og godkendes ved en indsættelsesafstemning i Europa-Parlamentet, som den er ansvarlig over for. Kommissærkollegiet bistås af en administration sammensat af generaldirektorater og specialiserede tjenester, hvis personale primært befinder sig i Bruxelles og Luxembourg.

Se:

Europa-Kommissionens indsættelse
Europa-Kommissionens sammensætning
Formanden for Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionens indsættelse

Der er to procedurer, først én for formanden for Kommissionen og derefter én for Kommissionen som helhed.

Medlemsstaternes regeringer indstiller først efter fælles overenskomst den person, de efter høring af Europa-Parlamentet foreslår udnævnt til formand for Kommissionen. Indstillingen godkendes derefter af Parlamentet. Herefter indstiller medlemsstaterne i samråd med den indstillede formand de øvrige personer, der vil kunne blive udnævnt til medlemmer af Kommissionen. Det således sammensatte kommissærkollegium skal derefter efter individuelle høringer i de relevante parlamentsudvalg godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet og til sidst udnævnes af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet.

Se:

Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionens sammensætning
Europa-Parlamentet
Formanden for Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionens sammensætning

Kommissionen består i øjeblikket af mindst én statsborger fra hver medlemsstat (to fra Frankrig, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Spanien og Italien). Men spørgsmålet om Kommissionens sammensætning i et udvidet EU er sat på dagsordenen. Det drejer sig om at finde frem til, hvilket antal kommissærer der bedst vil kunne sikre legitimitet, kollegialitet og effektivitet til en institution, der har til opgave at arbejde helt uafhængigt for det fælles bedste.

Se:

Europa-Kommissionen

Europa-Parlamentet

I Europa-Parlamentet samles repræsentanterne for Unionens 370 millioner borgere. De i dag 626 medlemmer er siden 1979 blevet valgt ved direkte valg og fordelt på de enkelte nationaliteter efter medlemsstaternes befolkningstal. Fordelingen er korrigeret til fordel for de lande, der har det laveste befolkningstal.

Europa-Parlamentet har følgende hovedfunktioner:

    · det deltager sammen med Rådet i lovgivningsprocessen på forskellige vilkår, ofte som medlovgiver

    · det fører kontrol med Unionens aktiviteter via Kommissionens indsættelse (og muligheden for at udtrykke mistillid til den) samt gennem skriftlige og mundtlige forespørgsler til Kommissionen og Rådet

    · det deler budgetbeføjelserne med Rådet og skal hvert år vedtage budgettet, sørge for, at formanden for Parlamentet giver budgettet retskraft ved sin underskrift, og føre kontrol med dets gennemførelse gennem afstemningen om decharge til Kommissionen.

Det kan nedsætte midlertidige undersøgelsesudvalg, hvis beføjelser ikke er begrænset til EU-institutionernes aktivitet, men også kan omfatte medlemsstaternes gennemførelse af EU's politikker.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges fra nationale eller regionale lister, afhængig af hvilket land der er tale om.

Se:

Europa-Kommissionens indsættelse
Nationale parlamenter

Europæiske Fællesskab, Det

Det Europæiske Fællesskab blev skabt med Maastricht-traktaten. Det erstattede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Det omfatter blandt andet følgende områder: landbrug, toldunion, miljø, transport, konkurrence, fri bevægelighed for personer, forbrugerbeskyttelse, penge- og valutapolitik, fælles handelspolitik osv. Alle disse politikker udgør det, man kalder første søjle (eller fællesskabssøjlen). Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager hører derimod ikke under denne søjle, og der gælder andre regler for disse områder.

Se:

Fællesskabsretligt og mellemstatsligt samarbejde
Søjlerne i Den Europæiske Union

Europæiske Råd, Det

Det Europæiske Råd, der består af EU-medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt formanden for Europa-Kommissionen, blev oprettet ved slutkommunikéet, efter topmødet i Paris i december 1974. Det Europæiske Råd afløste den praksis med europæiske topkonferencer, der kendetegnede perioden 1961-1974. Den europæiske fælles akt stadfæstede Det Europæiske Råds eksistens, og med traktaten om Den Europæiske Union fik det officiel status. Det mødes mindst to gange om året. Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendige for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer.

Se:

Regeringskonference (RK)

Europæiske Union, Den

Den Europæiske Union opstod med Maastricht-traktaten i 1993. Den præsenteres i traktaten som "en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk". Den bygger på tre "søjler", hvoraf den første dækker den "traditionelle" fællesskabsdimension (den fælles landbrugspolitik, transport, det indre marked osv.); den anden dækker den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den tredje politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager. Anden og tredje søjle adskiller sig fra den første ved de bestemmelser, der gælder for dem.

Se:

Fællesskabsretligt og mellemstatsligt samarbejde
Søjlerne i Den Europæiske Union

Tilbage til søgeordene