Home

Udfordringerne

I mere end et halvt århundrede har landene i EU levet i fred. De har alle det samme mål: demokrati, stabilitet og vækst.

EU's borgere kan færdes frit, retsstatsprincippet overholdes og forsvares. EU er et af de tre rigeste områder i verden. Vi har ikke længere nogen handelshindringer, og euroen er en realitet.

Men i dag er der nye udfordringer. Derfor er EU nødt til at tage sin rolle op til overvejelse. EU skal fungere bedre, og der skal findes nye veje til fremskridt og demokrati.

Europa i verden

Verden er på én gang globaliseret og fragmenteret. Her skal EU påtage sig sit ansvar for styringen af globaliseringen. Det skal afspejles i den måde EU er opbygget og fungerer på.

EU skal som stormagt bekæmpe vold, terror og fanatisme. EU skal være opmærksom på uretfærdigheder rundt om i verden, og EU skal være handlekraftig.

EU vil fremme internationalt samarbejde for at ændre balancen i verden, så den bliver til fordel for alle.

Europa vil sætte etiske rammer for globaliseringen på grundlag af solidaritet og bæredygtig udvikling.

På internationalt plan kan det kun lade sig gøre, hvis Europa bliver i stand til at tage udfordringerne op og tale med én stemme over for resten af verden.

Hvordan kan man opnå det? Det er konventets opgave at være kreativt og komme med forslag.

Borgernes forventninger

Når EU's borgere slutter op om EU's vigtigste mål, kan de alligevel ikke altid se en forbindelse mellem disse mål og den måde, EU optræder på i dagligdagen. De synes, at EU-institutionerne er for træge og stive, og især at de skulle være mere gennemsigtige. Mange mener, at EU skal tage sig mere af de konkrete ting, der optager borgerne, uden at EU dog skal "blande sig i alt" på alle niveauer.

Borgerne vil have en bedre kontrol med de beslutninger, der berører dem.

EU's borgere vil have mere åbenhed, respekt, effektivitet og enkelhed; men samtidig vil de også gerne have "mere Europa".

Forskellige problemer optager dem: lov og ret, sikkerhed, bekæmpelse af kriminalitet, bedre styr på asyl og indvandring. De forventer også, at EU kommer med løsninger på problemer som arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, økonomisk og social samhørighed.

De ønsker en fælles strategi for bekæmpelse af forurening, for hvordan vi skal forholde os over for klimaændringer og manglende fødevaresikkerhed.

De ønsker også større europæisk indflydelse i udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsanliggender.

Kort sagt stoler borgerne på, at EU nok skal tage sig af alle disse vigtige problemer, som de føler, skal løses i fællesskab.

Med så store forventninger stiller EU's borgere deres myndigheder og politikker over for krav, der kan virke selvmodsigende: på den ene side ønsker de et ukompliceret og veldefineret Europa, der respekterer alles beføjelser, men på den anden side ønsker de et Europa, som griber ind på flere og flere områder.

Det Europæiske Konvent har fået til opgave at komme med nye løsninger og vise, at EU er i stand til nytænkning.

Udvidelsen af EU

Halvtreds år efter at grunden blev lagt til EU, står vi ved en korsvej, et historisk øjeblik for Europa. Et samlet Europa vil snart være en realitet. EU vil snart kunne sige velkommen til mere end ti nye medlemsstater, hvoraf de fleste ligger i Central- og Østeuropa.

Dermed vil et af de mørkeste kapitler i Europas historie blive endeligt afsluttet.

Europa vil langt om længe på fredelig vis blive et sammenhængende hele, hvis medlemmer har fælles værdier, ambitioner, projekter, regler og institutioner.

Men det siger sig selv, at denne forandring hen imod et Europa med næsten 30 medlemsstater kræver en anden strategi end for halvtreds år siden, hvor seks lande tog initiativet til EU-processen.

Men hvilken strategi?

Europa ændrer sig, derfor skal der ske en videreudvikling af EU's funktionsmåde, regler og rolle.

Det er denne evne til forandring, der har været grundlaget for Europa-tanken i over halvtreds år; det er i dag Det Europæiske Konvents opgave at foreslå en tilpasning og en fornyelse af EU's institutioner og politiske rammer.

Derfor skal konventet give klare svar, som alle kan være enige om, på en række grundlæggende spørgsmål, f.eks.:

Hvordan skal kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne være?

Hvordan definerer man bedst de enkelte EU-institutioners opgaver?

Hvordan sikres der sammenhæng og effektivitet i EU's optræden udadtil?

Hvordan styrkes EU's legitimitet?

Konventet skal i løbet af 2003, som afslutning på sit arbejde, forelægge sine forslag for Det Europæiske Råd, dvs. EU's stats- og regeringschefer. Næste regeringskonference skal arbejde videre på dette grundlag.




Baggrundsdokumenter:
Laeken-erklæringen
Charteret om grundlæggende rettigheder

Hvis man vil vide mere:
Hvad mener EU's borgere?
EU-institutionerne
EU i facts og tal